Iværksætteren Christer Fåhraeus samler alle virksomheder i C Technologies-koncernen i et eget hus på Ideonområdet.
Bygningen, som officielt hedder Delta 3, men sandsynligvis vil blive mere kendt som Fåhraeus-huset eller C Tech-huset, skal rumme 375 personer, når den står klar lige efter årsskiftet 2001/02.
Det børsnoterede C Technologies og dets to datterselskaber Anoto og WeSpot, som i dag er spredt ud på forskellige steder i Ideon, bliver så samlet under et tag. Selskabet har i dag sammenlagt omkring 160 ansatte i Lund. Antallet forventes at passere de 200 i løbet af året frem mod indvielsen af det nye hus.
Desuden flytter et andet Fåhraeus-selskab, CellaVision, ind kun to huse væk – i Delta 5 som beregnes at stå færdigt til sommer i år.
Det første spadestik til Delta 3, som bygges af det Ikano-ejede Första Fastighets AB Ideon, tages af Christer Fåhraeus og C Technologies adm. dir. Mats Lindoff i morgen eftermiddag i forbindelse med indvielsen af det første Delta-hus, Delta 6.
De virksomheder, som flytter ind i Delta 6 er Cefar Medical, European Institute of Science (EURIS), Chemel, Genovis, Implementa Hebe, LifeAssays, Epigress, Clay Technology, Katator og Prolight Diagnostics.